Majskager
Vegetarer bør ikke være foruden Den Store Vegetariske Kogebog, men den er vist desværre udgået fra forlaget. Vi har adskillige yndlingsopskrifter fra den bog, og nu kan majskagerne her tælles blandt dem. Vi elsker pandekager, og de her minder en del om amerikanske pandekager, bare med lidt mere bid takket være majsene.
Baozi
Bāozi er dampede brød, som spises med forskellig slags fyld i Kina. Disse små boller passer perfekt til nudelsupper og nærmest også alt andet, hvis man laver dem uden fyld. De kan laves med grøntsagsfyld, f.eks. finthakkede gulerødder, løg og hvidkål, og i asiatiske butikker kan man få dem med sødt fyld i forskellige varianter, f.eks. lavet af lotus- eller sesamfrø.
Diskret Indisk Ret
Retten her er slet ikke indisk, men navnet er jo lidt sjovt. Egentlig er det bare en sammenkogt, vegetarisk ret som vi bedst kan lide den. Vi har kun lavet den et par gange, så opskriften trænger muligvis til lidt justeringer hist og her.
Havregrynssmåkager
Denne opskrift var i sin oprindelige form lidt for chokolade/kakaofyldt, så min anbefaling er at tilsætte nødder og kun bruge kakao, hvis man virkelig holder af både kakao og chokolade.
Bulgursalat
I går spiste vi tærte med bulgursalat til. Jeg anede ikke, at bulgursalat er så godt, så her er opskriften til alle jer, der ikke ved hvad I går glip af.
Vores version blev uden forårsløg og med ca. 2 spsk. olivenolie i stedet for den dl., der står i opskriften. Det var nok egentlig også ca. en halveret udgave, men der var stadig nok til dagen efter, når man kun er 2.
Fastelavnsboller
I dag har jeg bagt fastelavnsboller. Jeg må indrømme, at jeg ikke ved hvornår det faktisk er fastelavn, men det skulle da ikke afholde mig fra at bage bollerne. De er bagt med indbygget vanillecreme.
Dejen kan muligvis godt tåle mere mel end angivet i opskriften, men prøv dig frem.
Blomkålskroketter
Endnu et sæt “vege-deller”, der kan bruges som erstatning for kødet til hovedretten eller som ekstra tilbehør.
Pandekager med citronmarengs
Denne engelske dessert med pandekager, marengs og lemoncurd lyder absurd lækker, men jeg har desværre ikke selv fået afprøvet den endnu.
Lottes Ingefærmuffins
Lækre muffins! De kan enten laves med stødt ingefær eller, for et virkelig frisk pust, med frisk ingefær. Lottes opskrift er egentlig med revet citronskal, men jeg har aldrig citroner, så jeg bruger citronsaft.




leave a comment